70 217 317

 

 

 

Lis & Per

 

 

Per blev født d. 20 maj 1940 kl. 07.55 i Silkeborg på Birkevej i Alderslyst. Voksede op i barakkerne på Århusbakken. Disse var en meget ussel del af fattiggården.

 

Efter endt skolegang kom han i lære som damefrisør og fik svendebrev i 1960. Derefter gik turen først til Ålborg, siden til Fredericia og til sidst Grenå.

 

Lis blev født d. 18 august 1943. Voksede op i Silkeborg og kom også i lære som damefrisør. Per lærte Lis at kende da hun var 11 år og de blev gift d. 13 juli 1963 i Silkeborg Kirke.

 

Sammen startede de egen salon i Hobro og blev der i 6 år. Det sidste år drev Lis forretningen alene, da Per var blevet ansat hos det verdensomspændende kosmetik - og frisørfirma L`oreal. Her blev Per uddannet i frisørfagets kemi, salgspsykologi og salgsteknik, og underviste i disse fag på firmaets skole, som lå på Nr. Søgade i Kbhvn.. Derudover overtog han også undervisningen, en dag eller to om året, på alle landets tekniske skoler i frisørlinien. Det blev 10 gode år.

 

 

Per blev derefter tilbudt en stilling som marketingschef i firmaet Bella Vista i Silkeborg. Her arbejdede han med know how, public relation og reklame og også med undervisning i produktanvendelse på firmaets skole. Lis & Per havde købt et nedlagt husmandssted med 6 tdr. land, hvoraf de 4 tdr. land var skov. Lis indrettede en frisørsalon på gården, og de byggede laden om til trikotage udsalg og den tog lis sig også af. Efter 4 år sagde han stillingen op for at hellige sig sangen sammen med Lis, dog fortsatte han ca. 1 1/2 år som freelance konsulent for firmaet. Herefter var det kun sangen, det gjaldt.

 

Tanken om at optræde var ikke ny. Faktisk har Lis og Per altid været på de skrå brædder. De startede allerede i fritidsklubben. Da Lis var 12 år, altså i 1955 spillede de på Sønderport i Silkeborg - begge på harmonika. Så de har faktisk 50 års jubilæum, som duo, i 2005.

Lis begyndte at gå til klaverundervisning som 8 årig, og Per fik sin første harmonika i konfirmationsgave og gik til undervisning hos Bjørnholdt i Silkeborg.

 

Det blev til meget musik. Der blev spillet til asfaltbal på Århusbakken i Silkeborg, hvor de begge boede. Per var med i en harmonikakvartet, og de spillede en del for Holger Skov i Silkeborg. Han rejste dengang rundt med et show, som han kaldte Gøglerbåden. Det blev til mange sjove timer, og Lis og Per arbejdede faktisk sammen med Holger Skov, lige til han solgte sin Booking virksomhed, så nu er det efterfølgeren, som de bl.a. får kontrakter fra.

 

Per var i en kortere periode ansat i en damefrisør salon i Ålborg og sang i Ålborg håndværker- forenings mandskor. Da de kom til Hobro, blev det Arbejdersangkoret Lyren, som blev den sangmæssige base. (sangkoret Lyren vandt i øvrigt Danmarksmesterskabet for mandskor et år med Slavernes Kor under ledelse af Louis Smidt fra Randers byorkester).

Allerede i 1966 dannede de deres første sangkvartet og optrådte med den i et par år sideordnet med deres frisørsalon i Hobro

Senere begyndte de at spille revy og teater, Per havde endog en spirende karriere som instruktør, mens Lis arbejdede som suffløse, men det var musikken, der vandt.

Lis og Per havde sangen med hjemmefra. Der blev sunget meget i Pers hjem. Når der var mørkningstime, sang de flerstemmig sang til mandolinspil, som faderen mestrede. Det blev den spæde start til det, der mange år efter blev duoen Lis og Per, som vi kender dem i dag.

 

Deres første TV optræden var i Norge på N.R.K. i 1985 i et program, der hed “Husker du”. Lis og Per var de eneste danskere foruden Raquel Rastenni, som havde fået lov til at være med i programmet. Per på harmonika, Lis på guitar, med sig havde de Jeppe Olesen på harmonika. Sangene var ! Det var på Frederiksberg og Du lille svale. Dette var mange år før DR. tog Lis og Per ind i varmen, ja der havde faktisk ikke eksisteret en duo mand/kvinde m. sang siden Nina og Frederik. (vi ved godt, at man tror, Lis & Per kom efter Keld & Hilda, men det er faktisk ikke tilfældet, Lis & Per optrådte sammen med Keld og Donkeyerne i Århus, og Keld var da så venlig at være lydmand for dem. Først senere kom begrebet Keld & Hilda ind i billedet, nemlig dengang de var på TV og sang do you speak English ) Det blev til mange arr. for norske rejseselskaber, og Lis og Per bliver da også brugt flittigt i N.R.K. og lokalradioerne i Norge den dag i dag.

 

Glasspilleren Erik Hansen var den person, som først opdagede Lis og Per og tilbød dem kontrakt, og det er blevet til mange gode år, hvor de foruden arr. i Danmark også turnerede i Tyskland (Slesvig Holsten) for mange danske foreninger.

 

I årene, der er gået, har Lis og Per optrådt i Tivolis Koncertsal flere gange, Tivoli’s Visevers hus - på Falkonerscenen, Frederiksberg Rådhus, Københavns Rådhus, Cirkusrevyens telt, på Bakkens friluftsscene, også i forbindelse med Syng med programmerne på TV, i Bakkens Hvile, og i koncerthuse i mange danske byer f.eks. Esbjerg - Ålborg - Århus - Vejle- Randers o.s.v. og sidst men ikke mindst Danmarks Radio og TV. utallige gange bl.a. Dansk Toppens 25 års jubilæum med Jørn Hjorting. Et af de programmer, som de fleste kender, var ” Kender du typen ” som er blevet genudsendt flere gange ” Lis & Per har også deltaget i ”Hit med Sangen”, samt utallige andre TV udsendelser med Populærmusik. Har sammen med deres datter Lone medvirket i ”2 Generationer” med Jørgen de Mylius som vært

Har også medvirket i ” Op på tangenterne” på TV. 3.

 

Vi skal heller ikke glemme Dansk Toppen, hvor Lis & Per har den nye danske rekord, nemlig 41 uger + præsentations ugen, (den er aldrig blevet overgået) med sangen ” Vi ser altid lyst på livet” men der er rigtig mange af deres sange, der er blevet hit takket være dansktoppen og ikke mindst Giro 413, hvor Lis & Per bliver spillet ca. hver anden søndag.

 

Der er i de senere år blevet føjet et nyt koncept til, nemlig Kirkekoncerter, og der er altid fyldte kirker til deres koncerter, hvor de også har en pianist og lydmand med.

 

Mange sølv - guld og platinplader er det blevet til. Senest har de fået 6 dobbelt Platin for solgt 270,000 jule CD’er i 2003 ” Julens Sange med Lis & Per ” den har igen solgt 3500 stk. til Julen 2004 , så det må siges at være godt.

Lis og Per har udgivet 36 CDer og har solgt langt over 1 million CDer.

 

 

Lis & Per bookes af Musikevent

Lis & Per

 

PRESSEFOTO
AUDIO

 

 

|: Optræden: 1 x 40 min

|: Antal optrædne: 2

|: Send forespørgsel på Lis & Per

|: Yderligere info:

  

 

 

 

MusikEvent ApS | Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark | Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46  |  © Boogii 2018