70 217 317

 

 

 

Per Nielsen

 

Med trompeten som sit klangfulde instrument præsenterer Per Nielsen den 26. oktober sin nye CD for sit store publikum, der siden midten af halvfemserne har hevet mere end 350.000 CD´er med den populære sønderjyde ned af pladehylderne.

 

DANSKE TONER er titlen på den nye CD, der indeholder en række af de populæreste melodier fra den danske sangskat, med kompositioner af prominente navne som Kai Normann Andersen, Bent Fabricius-Bjerre, Aage Stentoft, Anne Linnet og Kim Larsen. Der er blandt andet blevet plads til folkemelodien ”Det haver så nyligen regnet”, der med sin tilknytning til Sønderjylland og dets historie har en særlig betydning for Per Nielsen, der hele sit liv har været bosat i og omkring Sønderborg.

 

Siden Kim Larsen skrev sin lidt melankolske ”Om lidt” har Per Nielsen spillet den på utallige opfordringer, og det er for ham helt naturligt at inkludere den smukke melodi på ”Danske Toner”.

 

På de tidligere 11 studiealbums har Per Nielsen været bakket op af store symfoniorkestre, der med strygere i antal op til 70 musikere har lagt bunden for den smukke klang fra trompeten.

 

På den nye CD står trompeten klar og ren i sam- og modspil med blot en lille rytmegruppe, bestående af fantastiske musikere som Lennart Gruvstedt på trommer, Natan Walden på bas, Carl Ulrik Munk-Andersen på klaver og Per Gade på guitar.

Stemningen på den nye CD bliver dermed langt mere nærværende, ikke mindst i Jacob Gade´s ”Tango” Jalousie”, hvor trompeten opleves i et fantastisk samspil med Alexander Radu, der til dagligt er koncertmester i Malaysia´s Symfoniorkester.

Samtidigt er det nok første gang denne berømte tango spilles som samba.

 

FAKTA OM PER NIELSEN:

Mangeårig solotrompetist i Sønderjyllands Symfoniorkester.

Siden 1996 har han solgt over 350.000 CD´er, og er således den bedst sælgende danske instrumentalist nogensinde.

CD’en ”Danske Toner” er hans 12. studiealbum. Til efteråret starter han sin turne med julekoncerter rundt omkring i landet. At disse koncerter er populære beskrives bedst med, at de 2000 billetter til koncerten på Alsion i Sønderborg blev solgt på under 4 timer.

 

Per Nielsen bookes af Musikevent

Per Nielsen

 

PRESSEFOTO
AUDIO

 

 

|: Optræden: 1 x 70 min.

|: Antal optrædne: 1

|: Send forespørgsel på Per Nielsen

|: Yderligere info:

  

 

 

 

MusikEvent ApS | Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark | Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46  |  © Boogii 2018