70 217 317

 

 

 

Sussi & Leo

 

De bliver kaldt kitch... De bliver kaldt kult... De bliver kaldt dårlig smag... og de bliver kaldt genier, legender og den dynamiske duo... De er i følge verdenspressen både umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og de smukkeste mennesker i Danmark. Alt det her kan jo ikke være sandheden... ikke på en gang i hvert fald, men hvad er sandheden så?

 

De lærte hinanden at kende i skolen i 8. klasse. Sussi skulle være noget med fysik (laborant eller lignende) Leo skulle være bankmand eller sådan noget. Nu var det bare det, at da vi kom ud af skolen, var der ikke meget arbejde at få hverken i banker eller på laboratorier eller andre steder, men et eller andet, skulle de jo lave. Det blev så musik, ikke fordi de gerne ville være musikere, men hånden på hjertet så anede de ikke, hvad de gerne ville være, når det kom til stykket. I mange år spillede de til sølvbryllupper, fødselsdage, fodboldafslutninger og alt sådan noget. I ny og næ fik de også et job på en kro eller en bar eller et værtshus. Skansen i Skagen var en af den slags.

 

Skæbnen ville, at de på Skansen blev ret populære. Faktisk så meget at de havde job der i 23 år i træk. I starten 6 timer om dagen, 6 dage om ugen, 51 uger om året. De havde altså 8 dages ferie. Deres løn var den skrabede tarif, men når man lagde alle disse timer sammen og gangede med 5 (for aftalen med Skansen løb 5 år af gangen), så nåede man et fabelagtigt beløb på 5.800.000 kr. og det fik godt nok medierne ud af lænestolene. De skrev og skrev og fortalte og fortalte som regel ikke sandheden, men der blev solgt mange aviser, når der på løbesedlerne stod: "Leo elsker til han besvimer", " Sussi & Leo på jagt efter en trekant" eller "Lortebandet spiller på lorteøen". Samtidig fik de også 6 ud af 7 stjerner på Langelandsfestivalen og 6 ud af 6 med pil op af i Århus kongrescenter og som sagt tidligere, så kan alt dette ikke være sandheden... i hvert fald ikke på en gang.

 

I år 2000 var de godt trætte af at være musikere, og som noget der lignede en sidste krampetrækning, lavede de Road Showet, der stadig tournerer rundt i Danmark. Road Showet fik dem til at indse, at de havde været for længe det samme sted. De trængte i den grad til luft under vingerne, og det gav Road Showet. Derfor opsagde de deres stilling på Skansen og købte Ritz i Frederikshavn, men efter tre år som selvstændige, solgte de forretningen igen. De var nået dertil, at de nu endelig vidste, hvad de ville være. De ville være musikere. De ville køre rundt i hele Danmark og også gerne i udlandet og synge, spille, underholde, forarge og glæde. For det er det, de er skabt til, og det er sandheden, og så må man for dem gerne kalde dem: kitch, kult, dårlig smag, genier, legender, den dynamiske duo, umusikalske, nyskabende, forrygende underholdere, grimme og smukke. Den slags hører branchen til, og hvis de skal være ærlige endnu engang: Så synes de, det er hylende morsomt.

 

Sussi & Leo bookes af Musikevent

Sussi & Leo

 

PRESSEFOTO
AUDIO

 

 

|: Optræden:

|: Antal optrædne: 3

|: Send forespørgsel på Sussi & Leo

|: Yderligere info:

  

 

 

 

MusikEvent ApS | Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark | Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46  |  © Boogii 2018