70 217 317

 

 

 

Tamra Rosanes

 

Når man hører hendes røst på radio eller på TV, så virker det som om at amerikanskfødte Tamra Rosanes altid har været en del af den danske musikscene, men Tamra kom først til Danmark med sin danske mand i 1972, efter at have mødt ham på en dannelsesrejse et års tid tidligere.

Ægteskabet holdt ikke, men det gjorde tilknytningen til Danmark og Tamra fik tilbudt arbejde med at lægge kor på indspilninger med alle de største pop- og rockstjerner herhjemme, når de lige skulle bruge noget autentisk amerikansk skønsang (eller blot en smuk korstemme på dansk).

 

Siden fik hun fast vokalplads i grupperne Flair, The Pack og Blast, før hun i 1987 udsendte sin første soloplade, kaldet Tamra 22. Men det helt store gennembrud kom dog først da hun i 1991 sprang ud som hele Danmarks nye countrystjerne, et ry som hun siden har cementeret grundigt på hele 13 albums i eget navn og ikke mindst på Cowgirls pladen fra 2001, der solgte mere end 80.000 eksemplarer, og som vi også har fundet en hidtil uudgivet sang frem fra gemmerne med til dette retrospektive 2CD sæt.

 

Nu samles der op på de første 40 år som Tamra har sunget professionelt i, og det sker med en jubilæums dobbelt CD med hele 44 sange fra de fire årtier – lige fra hendes første indspilning Woodstock sunget og optaget i en lade i 1972, til hendes aktuelle nye single Uncomplicated som er Tamras friske kommentar til hvordan vi mennesker bør indgå nye forhold med åbne øjne, og lade vores baggage blive tilbage i de gamle forhold – og derved holde liv og gnist i kærligheden.

 

Biografi:

Voksede op i en forstad til New York og fik første gang en guitar i hånden som 15-årig.

Flyttede til Danmark med sin mand i 1972.

Startede karrieren som folkesanger i 1972, og blev opdaget af Niels Noller Olsen der ville have hende med på Brødrene Olsens debutalbum som korsangerinde.

Har bl.a. sunget kor på Tommy Seebachs Disco Tango og lagt kor på næsten samtlige dansktop kunstnere i 70erne (John Mogensen, Gustav Winkler, Birte Kjær, Flemming Bamse Jørgensen mfl.)

 

Medvirkede med gruppen Flair i DMGP 1978 og blev nr. 2, kun slået af MABEL. Har derudover deltaget i DMGP som kor for blandt andre Peter Belli, og deltog i 1999 med en selvskrevet sang – fremført af Susanne Marcussen. Indspillede i perioden 1975-1976 tre albums med Flair i Abbey Road studios i London, med den legendariske Hank B. Marvin fra The Shadows som producer.

Gik solo i 1987 med albummet Tamra 22, der var engelsksproget pop et par år før det kom på mode.

Tamra besluttede sig efterfølgende for at fokusere 100% på country og tog i 1989 til Nashville for at skrive sange og indspille. Blev tilbudt 3 pladekontrakter indenfor en uge, og signede til EMI/Medley.

 

Udsendte countrypladerne Gentle Fire, Good Times, Footloose (der også vandt en Grammy i 1994), Country Roots og With Strings I perioden 1991 til 1996. De første 2 blev produceret af Poul Bruun, kendt for bl.a. Kim Larsen og Hanne Boel. Det første countryalbum Gentle Fire blev nomineret til 3 grammys, heriblandt Bedste Danske Album. Arbejdede i perioden sammen med prominente folk inden for countrymusikken så som John Prine, Dennis Loccorriere (stemmen fra Dr. Hook) og Jack Clement (producer for bl.a. Johnny Cash og U2). Startede i 2001 trioen Cowgirls med Sanne Salomonsen og Lis Sørensen, der solgte til platin af deres debutalbum, og som også blev nomineret til flere Grammys.

Tamra Rosanes har turneret i hele Europa til country festivaler, og har bl.a. sunget med Carlene Carter, Charlie McCoy, Jett Williams, Tore Andersen og danset med Bill Monroe (the father of Bluegrass music).

 

Tamra Rosanes er i høj grad stadig aktiv på både scene- og album fronten, og til efteråret er hun og Anne Dorte Michelsen samt Alberte Winding turnéaktuelle under fællesnavnet Sammen – så mon ikke Tamra rammer både 50 års og 60 års jubilæum inden hun hænger sin stetsonhat op på knagerækken for sidste gang?

 

Tamra Rosanes bookes af Musikevent

Tamra Rosanes

 

PRESSEFOTO
AUDIO

 

 

|: Optræden:

|: Antal optrædne:

|: Send forespørgsel på Tamra Rosanes

|: Yderligere info:

  

 

 

 

MusikEvent ApS | Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark | Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46  |  © Boogii 2018