70 217 317

 

 

 

Anne Herdorf

 

Anne Herdorf udsender nyt album med 13 forrygende Grand Prix klassikere!

 

Den folkekære sangerinde Anne Herdorf, udsender den 22.oktober albummet ”Lad Det Swinge”. Tretten fantastiske Grand Prix klassikere der alle bliver fortolket, og fremført som kun Anne Herdorf kan. I 1987 vandt den 18-årige Anne Herdorf Melodi Grand Prix med sangen ”En lille melodi”, og siden da er der ikke et hjørne af Danmark som den populære sangerinde ikke har besøgt – det være sig med sit band, eller når hun turnerede med musical eller optrådte i revyer.

”Lad Det Swinge” indeholder sange som Disco Tango, Under Stjernerne På Himlen, Ud I Det Blå, Sikken Dejlig Dame, Dansevise, og – naturligvis, En lille melodi i en ny 2010-version.

Anne Herdorf udtaler;

Modsat tidligere, føler jeg mig mere end klar til at udsende en cd med fokus på det folkelige publikum med kærlighed for Grand Prix. Ved nærmere eftertanke, måske en naturlig udvikling set i lyset af at jeg er blevet ældre, og har fået mere ro på indeni samt et bedre overblik over hvad jeg egentlig ønsker at beskæftige mig med. Da projektet lå på skrivebordet var jeg ikke i tvivl om at overskriften skulle være Grand Prix, da det jo var i 1987 jeg vandt med “En lille melodi” - en sang som på mange måder kom til at ændre mit liv.

Jeg har under hele arbejdsforløbet på indspilningen af “Lad ´Det Swinge”, haft “det sidste ord” netop for at opnå et resultat som jeg kan stå 100% inde for. Jeg har været med i hele processen, lige fra valg af numre til udtrykket på coveret, dog ikke uden kompetent hjælp fra alle sider. For første gang har jeg oplevet en arbejdsproces domineret af en klar overbevisning om at de valg jeg har foretaget har været de bedst mulige. Modsat er jeg på andre områder blevet mere “loose”, og blevet bedre til ikke at være et pernittengryn! Jeg er ikke i tvivl om at det er endnu et resultat af det faktum at jeg er blevet ældre, tør stole på mig selv, og selvfølgelig har fået langt større erfaring - en fredfyldt konstatering!

At vælge de tretten sange har ikke været en let opgave… Gennem tiderne har der jo været så mange fantastiske numre, så hvor skulle jeg starte? – Udgangspunktet blev, at det skulle være sange som var glade, og sange som jeg ville elske at fremføre live når jeg skal rundt i hele Danmark og synge i de næste mange mange år.

 

Anne Herdorf bookes af Musikevent

Anne Herdorf

 

PRESSEMEDDELELSE
PRESSEFOTO
AUDIO

 

 

|: Optræden: 1 x 40 min.

|: Antal optrædne: 1

|: Send forespørgsel på Anne Herdorf

|: Yderligere info:

  

 

Anne Herdorf på Youtube Anne Herdorf på YouTube

 

 

MusikEvent ApS | Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark | Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46  |  © Boogii 2018