70 217 317

 

 

 

Ruben Søltoft

 

Ruben Søltoft har trods sin unge alder allerede et imponerende cv som komiker. Lad os ikke gå i detaljer med de helt unge dage og jobbet som, kommentator på en rodeotyr i Aalborg, men i stedet fremhæve ”Danish Open” 2008, som han vandt. Derefter gjorde han sig langsomt men sjovt bemærket på de lokale scener, indtil han for alvor satte sit navn på plakaten i 2010. Først på Operaen, hvor han optrådte som et af stand-uppens store håb ved Zulu Comedy Galla 2010. Den titel blev dog få dage senere opgraderet til fuldblods-talent, da han overlegent vandt DM i stand-up. Og siden har der været en kolossal efterspørgsel efter Ruben Søltoft og hans visuelt stærke og finurligt komiske talent.

Ruben elsker at fortælle den gode historie. Den tager tit udgangspunkt i hans eget liv, godt peppet op af hans krøllede fantasi og så bliver det for alvor sjovt. Han har en fantastisk evne til at præsentere sine dagligdagsscenarier i maleriske beskrivelser, der, godt hjulpet af hans meget levende ansigt, skaber de mest komiske billeder i publikums hoveder og udløser de helt store grin. Det kunne bl.a. opleves ved Zulu Comedy Festival 2010, der havde valgt Ruben som ét af de unge talenter, der skulle optræde til gallaen i Operaen. Showet blev vist på både TV2 og TV2 Zulu i september 2010.

Senest har Ruben opnået landsdækkende succes for sin medvirken i Live fra Bremen primetime på TV2.

Ruben Søltoft er så absolut én af de komikere, der både skal ses og høres!

 

 

Ruben Søltoft bookes af Musikevent

Ruben Søltoft

 

PRESSEFOTO
AUDIO

 

 

|: Optræden:

|: Antal optrædne: 1

|: Send forespørgsel på Ruben Søltoft

|: Yderligere info:

  

 

 

 

MusikEvent ApS | Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark | Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46  |  © Boogii 2018