Birthe Kjær

Birthe Kjær - en af Danmarks vel nok mest folkelige og fantastiske sangstemmer fejrer i 2018 et fantastisk 50 års jubilæum.

Jubilæet bliver velfortjent markedet med et fantastisk koncertshow, hvor Birthe Kjær får sit tolv mand store orkester med blæsere, strygere og korsangere i ryggen. Dette danner jubilæumsrammen for: Birthe Kjær & Feel Good Band.

Jubilæumsshowet er en unik chance, for at høre Birthe Kjær live, som den fantastisk dygtige sangerinde og fortolker hun er. Repertoiret kommer til at vise blændende bredde, hvor publikum blandt andet kan opleve Birthe Kjær med bigbandet i ryggen fortolke klassikere som Frank Sinatras - My Way. At showet spænder bredt, er der ingen tvivl om – lige fra at gå til bal uden trusser til Den blå anemone – fra Once in my life til Grand Prix sange og fra smukke ballader til dansktop hits som Den knaldrøde gummibåd og Sommer og sol. Showet med fantastiske Birthe Kjær i jubilæumsform bliver en fest uden lige!

Alt sammen indpakket i en flot lys- og sceneproduktion med effekter og lys, hvor publikum blandt andet bliver taget med på en tur nedad memory lane og nostalgiens vej med højdepunkter fra Birthe Kjærs lange og imponerende musikkarriere.

I efteråret 2015 udgav Birthe Kjær sit nye pop-album, Lige fra hjertet, med sange som: Sku´vi ikke lave lidt ballade, Achy breaky heart og Du betyder alt for mig. Sidste sang i duet med Bobo Moreno.

Birthe Kjær modtog prisen for Bedste kvindelige Dansktopsanger ved det store Dansktop Prisen 2016 show i Herning. Senest fik Birthe Kjær prisen som, Bedste Koncertnavn 2017, også til Dansktop Prisen. Men det stopper ikke endnu for Birthe Kjær. Birthe Kjær blev nemlig også tildelt den fornemme Ærespris 2017 for et langt professionelt virke i den danske musikbranche.

Birthe Kjær medvirker for første gang i en animationsfilm – nemlig Dyrene i Hakkebakkeskoven, hvor hun lægger stemme til Bedstemor Skovmus. Birthe Kjær bookes hos MusikEvent.

Birthe Kjær bookes af Musikevent

Birthe Kjær

MusikEvent ApS Åbakkevej 6 | Postbox 97 | DK-7700 Thisted | Denmark Tlf.: +45 70 217 317 | Fax: +45 96 195 400 | CVR nr.: 20 25 21 46